Workshops
Margrethe deler gerne ud af sin energi og nyder at lære fra sig og dele glæden ved musik med andre. Her er en liste af mulige emner til workshops ledet af Margrethe. Har du selv idéer til en workshop, tag kontakt og udarbejd programmet i samarbejde med hende.
Kor når det er bedst!
Udforsk sang og musik på en sjov og interaktiv måde med Margrethes kyndige vejledning. Glem alt om at præstere og glæd dig i stedet til at få et musikalsk boost i fællesskab med andre. Her vil vi udforske musikken sammen – både hvad den kan for den enkelte sanger og hvordan musikken udfolder sig, når vi synger sammen. Vi vil dykke ned i forskellige emner og fokuspunkter og implementere dem i musikken, alt imens vi lærer at synge nogle velskrevne korarrangementer.
Niveau og repertoire tilpasses den enkelte workshop.
Kor med energi og groove
Har du og dit kor lyst til at spice tilværelsen op med et energiboost? Vil I gerne synge uptempo sange med et godt groove? Til denne workshop er det netop det, der sker! Vi tager udgangspunkt i nogle kendte sange, lækre grooves, synger nogle fede basgange og sammen skaber vi et brag af en korprøve!
VOPA - et tegnsprog til sang
Lær et nyt sprog på bare 10 minutter!
Her vil holdet få en tryg introduktion til leg med gruppeimprovisation, afprøve forskellige håndtegn fra tegnsproget Vocal Painting (VOPA) og synge sammen på en anderledes måde end prøvet før. Man kan ikke undgå at have det sjovt - alt imens man rykker på sine egne musikalske grænser!
Workshoppen kan tilpasses både til hold, der kender VOPA i forvejen, og dem, der endnu har til gode at lære det at kende!
Fællessang
Trænger I til at få sunget nogle gode sange sammen i godt selskab? Lad os sammen nyde glæden ved fællessang - om det er de helt gamle eller nogle af de helt nye sange vi synger, så sidder Margrethe ved klaveret og styrer slagets gang og tager gerne imod sangforslag. Hun fortæller også gerne en historie eller to om sangene.
Workshoppen tager udgangspunkt i fællessange med det præg I ønsker, f.eks. Højskolesangbogen, udenlandske klassikere, Den Danske Salmebog, julesange etc.
Sang, rytmer og icebreakers
Velkommen til en workshop, hvor vi sammen vil udfordre os selv med forskellige discipliner inden for korsang, rytmer og krop. Underholdningsfaktoren er i top! Margrethe vil lede workshoppen med erfaren og kyndig hånd og sørge for en afslappet atmosfære og et stort smil på læben. Velkommen til!
Velegnet til teambuilding i dit firma, din arbejdsplads eller efterskole/højskole eller til dem, der bare gerne vil have en sjov eftermiddag.
Arrangement
Har du lyst til at skrive dine egne arrangementer, som dit kor kan synge? Mangler du idéer til hvordan du går i gang? Her får I ny inspiration til at udvikle jeres kunnen inden for arrangementskrivning. Denne workshop giver jer nogle håndgribelig redskaber og metoder, I kan implementere i jeres arbejde med det samme og som gør arrangementsskrivning mere håndgribelig og opnåelig.
Workshoppen retter sig til korledere og korsangere interesseret i arrangementsskrivning.
Workshoppen kan tilpasses nybegyndere såvel som erfarne arrangører.
“Margrethe er virkelig energisk og god til at lede og skabe nogle sjove rytmelege, så man griner sammen og oplever glæden når det hele "swinger".”
- Ann-Kirstine, workshopdeltager til “Sang, rytmer og icebreakers”